Salg af fysiske varer via nettet.

Købsbetingelserne gælder for forbrugeres køb af varer på www.clickntile.com. Siden ejes og drives af:
Click’n Tile ApS
CVR-nr. 38924508
Hjortholmvej 1
3400 Hillerød
Tlf. 25168225
lth@clickntile.com

Betaling

Betaling kan ske via Stripe ved brug af følgende betalingsmidler: VISA/Dankort, MasterCard, MobilPay, PayPal.
Hvis der er bestilt flere varer i en ordre, og én eller flere af varerne ikke kan leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse varer, når varerne afsendes.

Levering

Vi tilbyder at levere varer til adresser i EU, Norge, Schweiz.
Varerne afsendes 1 til 3 hverdage efter din bestilling.
For øvrige vil varerne leveres op til 14 dage efter bestilling afhængig af leveringsadressens geografisk placering.
Vi tilbyder følgende leveringsformer: GLS pakkeshop og PostNord.

I tilfælde af eksport udenfor EU, så sendes Click’n TIle produkter med HS tarifnummer 3918.90.00.90.

Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse under afsnittet ”tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse”.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere partier eller dele løber fortrydelsesfristen fra du får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Undtagelser til fortrydelsesretten

Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer, eller som har fået et tydelig personligt præg, som fx fliser med print.

Sådan fortryder du

Du fortryder ved at give os klar besked om, at du fortryder. Du skal sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder, til Click’n Tile ApS, lth@clickntile.com.
Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.
Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er gengivet sidst i disse salgs- og leveringsbetingelser, men det er ikke obligatorisk.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, anbefaler vi at du kontakter os på mail, LTH@clickntile.com og herefter sende eller aflevere varen til;
Click’n Tile,
C/o Dansk E-Logistik,
Heeringvej 25,
4690 Haslev,
uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 30 dage.
Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.
Du skal selv betale for returnering af varen.

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse

Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi betaling for varerne og ikke forsendelsesomkostninger, når vi har modtaget varerne.
Vi refunderer beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget dine varer.
Vi foretager tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du brugte til den oprindelige transaktion.

Varens stand ved returnering og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. Emballagen må åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for.
Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Reklamation – hvis der er noget galt med varen

Ved køb af varer finder købelovens regler anvendelse. Du har 2 års reklamationsret, hvis varen har en mangel. En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.
Hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.
Opdager du en mangel, skal du reklamere til os inden rimelig tid. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Gem derfor din kvittering.
Vil du klage til os over en mangel, beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Det er ikke et krav, men det gør det nemmere for os at finde fejlen, og det minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.
Send varen forsvarligt emballeret.

Klagemuligheder

Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder:

Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder:
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes hus https://kpo.naevneneshus.dk/Public/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: crm@clickntile.com.