Tea Tile har en ganske særlig baggrund, og første gang vi så den, blev vi øjeblikkeligt forelsket.
Historien begynder i Rønne på Bornholm i 1960’erne, hvor en visionær købmand ved navn Kai Nielsen drev sin butik. Han var en pioner på flere områder – den første til at indføre te på Bornholm og også den første til at indføre selvbetjening i butikken, noget vi i dag tager for givet.
Når han bestilte te hos grossisten, modtog han en keramisk flise sammen med leverancen. Med tiden havde Kai samlet så mange, at han valgte at opsætte dem i sit køkken.
Da vi første gang så en af disse fliser, vidste vi, at vi ønskede at give den nyt liv i Click’n Tile-universet. Tea Tile er både æstetisk smuk og fuld af nostalgi – den skaber ro, vækker minder og passer perfekt sammen med vores øvrige fliser.







